tirsdag den 31. august 2010

Der er kommet endnu et brev

med en pakke...


Jeg har været så heldig igen igen at vinde en GiveAway. Denne gang hos Engleriet.
Det er desværre for stort til mine tynde håndled, men mon ikke jeg finder en, der bliver glad for det?


Der er åbenbart et eller andet med mig og de der GiveAways, siden jeg startede med at blogge i maj måned har jeg vundet 5!

Og jeg har da slet ikke fået vist jer den fine taske jeg vandt hos UniKarina (Undskyld Karina). Super fint og rigtig god størrelse, det har allerede fulgt mig mange steder.

søndag den 29. august 2010

Skøn weekend

Det er lige hvad vi har haft!

I går startede jeg med at tage ud og kigge på POMPdeLUX tøj sammen med min mor, og der blev shoppet lidt til både den store og den lille :)

Billederne er lånt fra POMPdeLUX

Min mor tog Oliver med hjem og senere kørte vi Emma ned til Farmor og Farfar. Vi spiste frokost sammen med dem inden vi trillede hjemad igen. Om aftenen var vi som nævnt inde og se Mick Øgendahls show Propaganda. Bestemt ikke hans bedste show, men det var da en okay aften - især når man ikke havde betalt for det ;)
Lørdag aften gik vi i seng allerede kl. 23, så vi fik

9! timers søvn...



I dag har vi så været en tur i BONBON land. Min far kunne købe billige billetter gennem sin fagforening, så det kostede næsten igenting at komme ind. Og med i billetten fik vi både et fint indkøbsnet, en sikkerhedsvest til ungerne, sanwich, sodavand og en værdikupon på 20,-, der kunne bruges i alle deres butikker. Rigtig flot synes jeg!
Det har simpelthen været en kanon dag. Hele familien har hygget sig, sukket, grinet og skreget, og både Oliver og vi har nydt at have hinanden for os selv mens Emma hyggede sig med Farmor og Farfar. Vi blev meget overraskede over at der også var så meget for større børn (og voksne).




Klik på billederne, så bliver de større.

Vi skal helt sikkert bruge vores "kom igen 2. dag for 0,- kr."- billetter! Vi blev slet ikke færdige, selvom vi var der hele dagen :)
Og til trods for den dårlige vejrudsigt fik vi kun 2 små byger på hele dagen. Men andre steder har de fået meget vand, mine forældre havde desværre fået vand i kælderen da de kom hjem.

Håber I også har haft en god weekend!

fredag den 27. august 2010

Det bliver dyrt

NoaNoa har lavet en kollektion til de helt små. Jeg har længe gået og sukket og ventet på at Emma skulle blive stor nok til deres pigekollektion. Det gik lidt stærkere end forventet, så i dag måtte jeg en tur forbi og kigge på sagerne. Og lidt kom der med hjem :)


Og i morgen skal jeg til åbent hus og se på tøj fra POMPdeLUX. Glæder mig til at se hvad de byder på i denne kollektion. Jeg er vild med deres tøj, og har allerede udset mig et par ting jeg skal se nærmere på...

Billedet er lånt på POMPdeLUX.dk

Lørdag aften står den på kærestehygge. Oliver skal ud til mormor og morfar, og Emma skal passes hos farmor og farfar. Vi skal ind og se Mick Øgendahl. Jeg glæder mig!
Søndag skal vi en tur i Bonbonland sammen med mormor og morfar, mens Emma bliver hos farmor og farfar. Glæder mig til en hel dag sammen med Oliver, uden at lillesøster er der.

God weekend blogland!

torsdag den 26. august 2010

Ligner jeg en flodhest i de her bukser?

I skal da lige se det forløbige resultat af min krea-dag i tirsdags. Det blev til et enkelt færdigt projekt :)


I dag har vi super hygget. Allan var hjemme allerede kl.12, så vi trillede en tur ind til byen og fik ordnet lidt praktiske ting. Bl.a. fik vi indleveret vores ringe, så vi kan få graveret vores bryllupsdato i dem. På vej hjem hentede vi ungerne, og i eftermiddag har vi hygget med pandekager som Oliver og jeg bagte da vi kom hjem. Nu er ungerne gået i seng sammen i vores seng, hvor de ser tegnefilm :)

tirsdag den 24. august 2010

Så er der åben i (sy)stuen

I dag skal jeg krea-hygge.

søndag den 22. august 2010

lørdag den 21. august 2010

Der kom et brev

Med en pakke...


Indeni lå dette fine stykke stof som jeg har byttet med Henny fra Sysletrolden.


Nu skal jeg bare finde ud af hvad det skal bruges til :)

fredag den 20. august 2010

Ballonbukser til Møse

Så fik jeg et af mine projekter færdig. Elsker den model. Har mere stof liggende, der bare venter på at blive til flere bukser eller buksedragter.
Jeg fandt også det skønneste stof igår da jeg var i Ikea, men det må I vente med at se, for lige nu kører det i cirkler i vaskemaskinen.


Det lykkedes at fange et enkelt brugbart billede af Møsen.
I kan godt se at hun er på vej videre, ik? :)

Der røg også en hagesmæk igennem symaskinen, men jeg skal lige have syet stroppen igen inden jeg viser den frem. Trådspændingen drillede lidt.

Allan er ved at bage kransekage. Mine forældre havde sølvbryllup i tirsdags. De skal holde stor fest i morgen aften, og Allan har lovet at levere kransekagekonfekt til kaffen. Vi glæder os til et brag af en fest :)

onsdag den 18. august 2010

Nogen der vil bytte?


Har fået en hel del af dette stof fra min svigermor, og jeg har noget i forvejen, så måske der er nogen, der vil bytte? :)

lørdag den 14. august 2010

En andens skrald

Se hvad Allan fandt tidligere da han var nede med skrald. De lå øverst i containeren, stadig i indpakning og aldrig brugt.


Endda lige dem jeg ikke købte for et par uger siden, fordi vi endnu ikke har huset, hvor de skal sættes op :)

fredag den 13. august 2010

Hvor bliver tiden af?

Synes der er knald på for tiden. Kan slet ikke forstå at dagene bare flyver. Hvor bliver krea-tiden af? Har en masse jeg gerne vil, har også fået klippet til to par bukser, men har ikke fået syet dem endnu. Synes der er så meget andet.

Men jeg har da fået købt ind til lidt flere projekter :) De har fået rigtig fint papir hos Søstrene Grene, så der måtte et par ark med hjem. Nej jeg kommer der ikke dagligt, har bare tilfældigvis være forbi en del gange de seneste uger ;)


Og fine træperler til armbånd til små tøser.


Lidt friske forsyninger. Har opdaget at chokoladen også kan fås i Netto :)


Ungerne har fået nye skåle i legekøkkenet. Så fine lyseblå.


Til slut får I lige et billede af min dejlige fødselsdagsdreng. Han blev 4 år i mandags. I fødselsdagsgave fra Farmor og Farfar fik han en ny cykel, som han er MEGET stolt af. Og den er UDEN støttehjul, for i vores ferie lærte han nemlig at køre uden :)
Vi havde børnehaven på besøg i mandags. Hold op hvor kan 12 unger larme! Og sikke en fred da de var gået igen.

onsdag den 11. august 2010

Kreativ veninde

Se lige hvad min skønne veninde har hæklet. Et lækkert lækkert tørklæde!


Synes det er super fint, og jeg er vild med farverne!

lørdag den 7. august 2010

Fødselsdagsbukser til fætter Noah

Vi skal til 1 års fødselsdag hos fætter Noah i eftermiddag. Han skal bl.a. have et par bukser og en hagesmæk som jeg har syet.


Ellers står den på forberedelser til 4 års fødselsdag her hjemme. Oliver har fødselsdag på mandag. Familie og venner kommer til brunch i morgen og børnehaven kommer på mandag, så der er lige lidt der skal klares inden.

God weekend til jer alle!

onsdag den 4. august 2010

Jeg har fået en ny favorit


Jeg er forelsket...


Jeg har altid været vild med hvid chokolade, men den her fra iChoc, den er for lækker! Hvid chokolade med mango - UHM!

Billederne er fra igår, så I må nøjes med billeder af det tomme papir.
Jeg har heldigvis hentet nye forsyninger i dag :)




Og så har jeg fået en anden favorit. Jeg har været i Stof og Stil og købe noget af Karens stof. Det er så lækkert. Jeg er desværre lidt skuffet over den lilla, men de to andre måtte med hjem sammen med lidt andet.


Og endelig har de fået disse fine æsker i "min" Søstrene Grene. Jeg faldt for dem for et stykke tid siden da jeg så dem hos Wenche. En fin bøjle, der passer til prikkerne, måtte også med hjem. Æsken står og kalder på en masse smådims fra sybordet og bøjlen kalder på et nyt syprojekt...

tirsdag den 3. august 2010

Jeg er kommet igang!

Her til morgen har jeg været ude på min første løbetur i meget lang tid. Det føles super godt at være kommet igang igen. Jeg ville egentlig have været afsted igår, men så var der igen strøm på Ipod'en, og musik skal der jo til :) Løber I med eller uden musik i ørene?

Beklager at de ikke er blevet pudset til lejligheden ;)

Jeg er jo blevet meldt ind i de lediges klub, så nu må tiden være der til at få gjort lidt ved formen igen. Det tager forresten sin tid at melde sig ind i den klub! Hele min formiddag igår gik med at udfylde diverse blanketter og CV'er. I dag skal jeg så på posthuset og have sendt en hel bunke papirer. Utroligt det ikke kan klares pr. mail.


Det endte med at blive en lidt tårevådet afsked i fredags da jeg havde sidste arbejdsdag. Jeg fik disse to meget meget flotte buketter. Den lilla fra min arbejdsplads og den gule fra en rigtig god kunde, sammen med et rigtig sødt kort. Det er sjovt at man med nogen mennesker kan føle at man har kendt dem hele livet, og er rigtig tætte selvom man kun har mødt dem én gang og ellers kun har snakket i telefon sammen. Hende kommer jeg til at savne rigtig meget!

I lørdags var manden og jeg en tur i hovedstaden. Vi kiggede i en masse lækre butikker, NØ i Larsbjørnsstræde kan varmt anbefales! Men jeg endte med kun at købe lidt gavepapir og en bog hos Søstrene.

Kunne ikke bestemme mig, så der måtte en rulle af hver med hjem.

Vi havde en rigtig hyggelig dag. Vi var også en tur ude i Ravnsborggade, men vi var der desværre så sent, så butikkerne havde lukket. Men der er det helt sikkert til at finde en masse mærkelige gamle ting :) Men så gik vi en tur på Nørrebros Bryghus, det kan bestemt også anbefales! Vi sluttede dagen med at spise mexicansk i Istedgade. Og en kedelig togtur hjem blev forvandlet til en hyggelig "vennekomsammen", da vi mødte vores skønne venner da vi ventede på toget på Hovedbanen :)

Nu vil jeg smutte i bad og køre en tur i Stof2000 og købe ind til lidt forskellige kreaprojekter :)

God dag blogland!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails