fredag den 18. juni 2010

Splat...

Det beskriver vist bedst den følelse jeg har haft hele dagen.
Jeg er ramt af en god sommerforkølelse med tilhørende småfeber, så jeg har tilbragt det meste af dagen på sofaen. Begge unger er også ramt, og Oliver har ligget hos mig hele formiddagen. Hurra for en mand der går hjemme!
Og se så hvad Allan havde med hjem da han havde været i Netto og handle - god bedring blomster :o)

Nisserne i baggrunden har fået lov at holde et par dages sommerferie på vores altandør ;o)

Til aften har vi fået kartoffelpizza, som suplement til rester af pasta og kødsovs.

Opskriften er fundet i bogen Rollinger og roulader af Sif Orellana


Kartoffelpizza
6 pers.

4 store hvedetortillaer
125 g revet cheddarost
275 g mellemsmå kartofler
1 løg
salt og peber
olivenolie

Kartoflerne skrælles og skæres i tynde skiver på et rivejern. Osten fordeles på tortillaerne og derefter kartoffelskiverne i et tyndt lag. Til sidst løg skåret i tynde skiver. Krydr med salt og friskkværnet peber, og stænkt til sidst med olivenolie.
Bages ved 200 grader varmluft (så kan man have flere bageplader igang samtidig) i 15 min.

Uhmm..!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails