mandag den 28. marts 2011

Børnefødselsdag og forårsprojekter

Jow jow, vi er her skam endnu :) Dagene flyver med hverdag og lektier, så der sker ikke så meget på kreafronten eller andre fronter, der er værd at dele. En lille ting er der dog at fortælle, jeg skal til samtale om elevplads på onsdag - håber så meget at en af pladserne bliver min!
Vi nyder at vi nu kan mærke at foråret så småt er på vej. Ungerne nyder at det er blevet tid til at være meget mere ude i vuggestuen og børnehaven, og nu kan vi snart ikke vente mere... På mandag er det tid til at flytte ind i den nye institution - vi glæder os! Vi voksne nyder at der bliver flere og flere lyse timer og dermed mere og mere energi til diverse projekter, men samtidig kan vi også godt mærke at lejligheden klemmer mere og mere. Bare der dog snart bliver et hus til os!

Aflslapning efter en hård dag med leg på legepladsen hele dagen.

Med foråret på vej er det også blevet tid til et skift i garderoben, lillesøster vokser rigtig meget i øjeblikket, og jeg har købt ind til at sy bukser og nederdele. Uh jeg glæder mig til at sætte saksen i de fine sager :)



Og så er Storebror blevet inviteret til sin første børnefødselsdag hos hans kæreste fra børnehaven. Hun bliver 6 år og jeg er helt på bar bund med hensyn til gave, så jeg håber I kan hjælpe mig. Hvad hitter hos en pige på 6 år, og hvor meget giver I for til sådan en fødselsdag?

1 kommentar:

  1. Årh nogle lækre lækre farver i de stoffer - bliver helt kulret efter at sy! ;-)
    Vi må ha' sydag og pyntekagedag, udover påskepyntedag! Savner helt vildt at være krea...
    Gad vide hvor mange natkjoler jeg kan få ud af det abestof jeg engang købte? ;-)
    Knus

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails