Viser opslag med etiketten stof. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stof. Vis alle opslag

mandag den 28. marts 2011

Børnefødselsdag og forårsprojekter

Jow jow, vi er her skam endnu :) Dagene flyver med hverdag og lektier, så der sker ikke så meget på kreafronten eller andre fronter, der er værd at dele. En lille ting er der dog at fortælle, jeg skal til samtale om elevplads på onsdag - håber så meget at en af pladserne bliver min!
Vi nyder at vi nu kan mærke at foråret så småt er på vej. Ungerne nyder at det er blevet tid til at være meget mere ude i vuggestuen og børnehaven, og nu kan vi snart ikke vente mere... På mandag er det tid til at flytte ind i den nye institution - vi glæder os! Vi voksne nyder at der bliver flere og flere lyse timer og dermed mere og mere energi til diverse projekter, men samtidig kan vi også godt mærke at lejligheden klemmer mere og mere. Bare der dog snart bliver et hus til os!

Aflslapning efter en hård dag med leg på legepladsen hele dagen.

Med foråret på vej er det også blevet tid til et skift i garderoben, lillesøster vokser rigtig meget i øjeblikket, og jeg har købt ind til at sy bukser og nederdele. Uh jeg glæder mig til at sætte saksen i de fine sager :)



Og så er Storebror blevet inviteret til sin første børnefødselsdag hos hans kæreste fra børnehaven. Hun bliver 6 år og jeg er helt på bar bund med hensyn til gave, så jeg håber I kan hjælpe mig. Hvad hitter hos en pige på 6 år, og hvor meget giver I for til sådan en fødselsdag?

tirsdag den 24. august 2010

Så er der åben i (sy)stuen

I dag skal jeg krea-hygge.

lørdag den 21. august 2010

Der kom et brev

Med en pakke...


Indeni lå dette fine stykke stof som jeg har byttet med Henny fra Sysletrolden.


Nu skal jeg bare finde ud af hvad det skal bruges til :)

fredag den 20. august 2010

Ballonbukser til Møse

Så fik jeg et af mine projekter færdig. Elsker den model. Har mere stof liggende, der bare venter på at blive til flere bukser eller buksedragter.
Jeg fandt også det skønneste stof igår da jeg var i Ikea, men det må I vente med at se, for lige nu kører det i cirkler i vaskemaskinen.


Det lykkedes at fange et enkelt brugbart billede af Møsen.
I kan godt se at hun er på vej videre, ik? :)

Der røg også en hagesmæk igennem symaskinen, men jeg skal lige have syet stroppen igen inden jeg viser den frem. Trådspændingen drillede lidt.

Allan er ved at bage kransekage. Mine forældre havde sølvbryllup i tirsdags. De skal holde stor fest i morgen aften, og Allan har lovet at levere kransekagekonfekt til kaffen. Vi glæder os til et brag af en fest :)

onsdag den 18. august 2010

Nogen der vil bytte?


Har fået en hel del af dette stof fra min svigermor, og jeg har noget i forvejen, så måske der er nogen, der vil bytte? :)

onsdag den 4. august 2010

Jeg har fået en ny favorit


Jeg er forelsket...


Jeg har altid været vild med hvid chokolade, men den her fra iChoc, den er for lækker! Hvid chokolade med mango - UHM!

Billederne er fra igår, så I må nøjes med billeder af det tomme papir.
Jeg har heldigvis hentet nye forsyninger i dag :)




Og så har jeg fået en anden favorit. Jeg har været i Stof og Stil og købe noget af Karens stof. Det er så lækkert. Jeg er desværre lidt skuffet over den lilla, men de to andre måtte med hjem sammen med lidt andet.


Og endelig har de fået disse fine æsker i "min" Søstrene Grene. Jeg faldt for dem for et stykke tid siden da jeg så dem hos Wenche. En fin bøjle, der passer til prikkerne, måtte også med hjem. Æsken står og kalder på en masse smådims fra sybordet og bøjlen kalder på et nyt syprojekt...

søndag den 18. juli 2010

Solhat til en veninde

Så blev jeg endelig færdig med en solhat til min venindes datter Nanna. Den er syet af to dynebetræk fra hendes oldemor. Håber hun når at bruge den mens det stadig er sommer.


Oliver og Nanna er bedste venner og Oliver går som en løve i bur lige nu, for vi skal hente Nanna når hun er færdig med at sove til middag, og så skal de lege!

Oliver måtte lige sidde model :)

I morgen starter virkeligheden igen for en kort stund. Jeg starter på arbejde igen efter 4 ugers ferie.

mandag den 21. juni 2010

En rigtig veninde!

Se lige hvad min dejlige veninde kom forbi med i eftermiddags. Ikke mindre end fem forskellige hjertebank-stoffer :O)
Helt til fri afbenyttelse, bare der falder lidt af til hendes datter også ;O) Og selvfølgelig gør der det! Hun har allerede bestilt en sommerhat model EG i det lyserød/lilla og orange/gule. Tror den bliver rigtig fin. Iihh hvor det kribler for at få gang i saksen...


tirsdag den 15. juni 2010

Dugen der endte som kjole...

Så er der nyt til Emmas garderobe igen :O)

Det blå-ternede er dugen fra vores sommerfest i Farum, og Katvig stoffet er rester fra et voksen-sengesæt, der er blevet syet baby og juniorsæt af for et par år siden.
Oliver blev meget bekymret da jeg begyndte at klippe i hans sengetøj..! Vi måtte ind og kigge i skuffen med sengetøj før han troede på at det ikke var hans :O)

søndag den 13. juni 2010

Nyt stof - Change Away?

Min mor har været i skabet og kigge hvad hun havde af gammel sengetøj. Det er der kommet dette ud af :o) Synes selv bedst om det første, men måske der er nogen, der er med på en Change Away?

søndag den 6. juni 2010

Søndag, stof og syslerier


Så kom sommeren endelig!


Igår var vi til familiehygge på Hundeskolen i Farum. Der var sat en lang række borde og stole op ude på græsset. Vi havde selv mad med hver især, og så var det ellers bare snak, hygge, boldspil, græs mellem tærene og sommer! Super hyggelig dag :)
Inden vi skulle afsted havde jeg dog lige et lille projekt der skulle færdiggøres, da Emmas anden solhat lå i vuggestuen...


Svigermor havde også lidt guf med. Hun har gennemsøgt et par markede og Slagelses genbrugsbutikker, og det er der kommet dette lækre stof ud af :) Det første er lidt kraftigt, tror det vil være super til en buksedragt til efteråret.




Oliver mangler lidt sommebukser, så her til morgen fik jeg færdiggjort et par dejlige stumpebukser. De er allerede taget i brug :) Han er lidt søndagshyggeputtetræt ;)


Nu vil vi tage i skoven og nyde det dejlige søndagsvejr.
God søndag til jer alle!

mandag den 10. maj 2010

Dag 2

Så er det dag to på bloggen, og stadig ingen besøg (tror jeg)...

Måske jeg skulle fortælle nogen at den er her ;o)

Da jeg kom hjem i dag var Emma lige i humør til at udforske fødderne og den der gå-teknik lidt mere. Hun bliver bedre, men har stadig ikke helt styr på det. Oliver nåede at fange hende med kameraet et par gange lige inden hun faldt.

Senere blev det til et fælles bad med hvin og skrig og en masse vandplaskeri.

Vi har ændret vores gamle hjemmeside, så den linker her til, så håber vi på at der bliver lidt mere aktivitet og opdateringer igen. De gamle billeder og ønskesedler kan I stadig finde via linket her til højre.

Og så lige mine seneste indkøb til diverse projekter...

Viskestykker fra Netto, filtblomster fra Søstrene Grene og lidt stof fra skabet. Hvad mon gemmer sig i det?

Og dagens indkøb, til et projekt jeg glæder mig meget til at komme igang med!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails